Akupunktur

Hvad er akupunktur

Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). TCM er en flere tusind år gammel lægevidenskab fra Østen med eget diagnose- og behandlingssystem, der på mange måder adskiller sig fra den vestlige terminologi.

Akupunktur betyder behandling med nåle og er en afbalancerende behandling. Dermed behandles hele kroppen/mennesket og ikke blot de enkelte symptomer. TCM er rettet mod at komme det egentlige problem til livs dvs at behandlingen ikke blot behandler symptomer men den går målrettet efter roden af problemet.


Ved akupunkturbehandling indføres tynde, sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. Punkterne har via meridianbaner forbindelse til hele kroppen og deres funktioner. Herved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen. 

I Vesten blev akupunktur først anerkendt i 1979, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO erklærede akupunktur velegnet til behandling af en række specifikke lidelser.

Selve behandlingen

Ved første konsultation skal du afsætte ca 1 time. Der vil blive udarbejdet journal de første 20-30 minutter, hvor du beskriver, hvad det er du gerne vil have hjælp til. Du vil blive stillet en hel del  spørgsmål. Nogle vil du måske finde uaktuelle ift den konkrete problemstilling, men set ud fra kinesisk medicinsk giver disse spørgsmål god mening både ift den konkret problemstilling og ikke mindst den bagvedliggende årsag bag ved dine symptomer.

Herefter sættes sterile akupunkturnåle på udvalgte punkter på kroppen. Der sættes i alt 6 til 16 nåle. Det eneste der mærkes er når de meget tynde nåle bryder igennem hudoverfladen, oftes mærkes stort set ingenting.  Når nålene er sat, ligger du 20-40 min og slapper af, mens de aktiverede akupunktur punkter gør sit arbejde.

De efterfølgende behandlinger vil starte med, at der kort tales om, hvorledes det er gået siden sidste behandling. Herefter sættes nåle i de udvalgte punkter og du ligger 20-40 min. Hele Behandlingstiden er ca 45 min.

 Hos børn varierer selve behandlingstiden efter alderen, og vil ligge imellem 5-20 min. Dertil kommer også journalskrivning på 20-30 min.

Alt efter din problemstilling kan behandlingen kombineres med Laser, cupping, øreakupunktur, moxa og afspænding.

Antallet af behandlinger er meget individuelt. Nogen kan nøjes med 2 – 5 behandlinger og andre er i et længere behandlingsforløb. Efter 1 -2 behandlinger forventes at man kan se og/eller mærke forbedring. Dette afhænger dog af hvilket udfordring man kommer med og hvor længe man har haft den.